Vigtig information

Kære udøver/forældre.
Så er det blevet tid til en lille opdatering med info om det nærmeste stykke tid i Helsinge Taekwondo Klub.

Da vi afholder graduering d. 21/5 bliver der et par datoer der er vigtige at huske:

30/4: Morten Jensen kommer til træningen i kælderen kl. 13.00 ( kun for højbælter ), for at indstille højbælter til graduering. Her vil vores nye medlemmer fra asylcentret også blive vurderet individuelt.

10/5 afholder vi prøvegraduering, som foregår ved den almindelige træning, som jo er for alle.

17/5 får man besked til træningen, om man er indstillet til graduering.

21/5: Afholder vi selve gradueringerne, dette foregår i Helsinge i Toftehallen, Skovgårdsvej 15, 3200 Helsinge, kl.9.00. Kom gerne lidt før, da vi starter præcis. Gradueringerne er uden tilskuere, og forestås af Sabumnim Morten Jensen og Sabumnim Tom Foged. Når alle er færdige med deres gradueringer, afholder vi en lille overrækkelsesceremoni, hvor man får sit nye bælte. Gradueringen koster 100 kr. pr. elev, dette er inkl. nyt bælte, der betales ved ankomst inden selve gradueringen.

Yderligere info:

Da Helsinge Hallerne holder lukket Kristi Himmelfartsdag, og vi derfor nødsaget til at aflyse træningen denne dag.

Da gymnastikken afholder DM fra tors. 19/5, kan vi ikke træne i Helsinge hallen denne dag, men har dog fået mulighed for, at bruge toftehallen, derfor vil træningen være flyttet dertil.

Vi har fået mulighed for, at benytte os af nogle rigtig dygtige gæsteinstruktører, der vil dukke op i løbet af maj og juni måned. Disse gæsteinstruktører kommer og instruerer i forskellige dele af Taekwondoen, og dette vil udelukkende foregå tirsdage. Om torsdagen holder vi os naturligvis til Sabumnim Tom Fogeds træninger.

Husk at der altid er mulighed for vores medlemmer, at tage over og deltage ved træninger i Frederikssund, som jo har et stort program, med mange forskellige typer af træninger, så der skulle være noget for enhver smag og lyst.
Venlig Hilsen

Formand

Anne Brorson Petersen

Song Sim Sae Sim