Træner-setup 2016

Vi i bestyrelsen har valgt at sige farvel og tak til Allan. Allan har lært alle vores udøvere utrolig meget taekwondo – og i de 1 1/2 år han har været cheftræner i Helsinge Taekwondo har han bidraget med mange gode arrangementer, både her og i Nivå. Allan har altid været god for en sjov historie og delte gerne ud af sin utrolig store viden om traditionel taekwondo.

Nu har vi så lavet en aftale med ikke én, men hele to store taekwondo mestre!

Fra næste sæson har vi både Morten Jensen, klubbens stifter som er 7. dan og vel er at betragte som Stormester Ko’s højrehånd, tilbage i klubben som den sportslig ansvarlige. Og Morten Jensen er selvsamme, som stiftede Helsinge Taekwondo Klub for 21 år siden.

Fra næste sæson har vi også Tom Foged, 6. dan fra Frederikssund Taekwondo som træner. Tom Foged er en meget dygtig og karismatisk person. Frederikssund Taekwondo er meget langt fremme inden for kampsport og har for nylig hentet 6 medaljer hjem ved Danmarksmesterskabet.

Vi ser rigtig meget frem til dette samarbejde og vi tror at vi får et rigtigt spændende og lærerigt taekwondo-år i 2016.
Træningerne i Helsinge Taekwondo Klub vil foregår under skiftende instruktører.

Vi får brug for alle rødbælter til at lære fra sig ned gennem rækkerne, og håber at vi med det nye setup kan få aktiveret nogle af klubbens tidligere medlemmer.

Den aftale vi havde med Nivå og Helsingør om fri træning klubberne i mellem gælder nu Frederikssund – og øvrige SimUu klubber. 

Husk at sige til alle i kender at der kommer til at ske spændende ting og sager her i Helsinge Taekwondo i det nye år.

Vi starter træningen tirsdag 5. januar kl 17:30 for begyndere, hvid- og gul-bælter.
Kl 18 for grøn-bælter og opad.

God jul og godt nytår.